KOK SØGES
Vi søger en der er god til at lave mad, som kan holde hovedet koldt i et varmt køkken og som kan møde både gæster og kollegaer med et smil.
Vi søger en som er engageret og humørfyldt til at blive en del af vores lille hold.
Hos os handler det om god mad, vin, råvarer og den gode stemning – både bag i kulissen og ude blandt gæsterne.
Du bliver en del af den daglige drift og kommer til at arbejde tæt sammen med køkkenchefen og souschefen.
Du skal have lyst til at bidrage aktivt som en del af holdet – også når der skal sendes mad ud til gæsterne.
DINE OPGAVER VIL BL.A. BESTÅ AF:
– Tilberede og anrette mad efter menukortet
– Sikre god kvalitet og flot præsentation af retterne
– Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde
VI FORESTILLER OS AT DU:
– Taler og forstår både dansk og engelsk
– Har erfaring fra et professionelt køkken
– Har passion for mad, kvalitet og den klassiske franske Bistro-tradition
– Er ansvarlig, mødestabil og klar til at tage fat
– Har godt humør og et glimt i øjet
– Trives i en travl hverdag hvor to vagter sjældent er helt ens
VI TILBYDER:
– En spændende stilling i en hyggelig lokal, klassisk fransk bistro i Farum
– En hverdag med gode råvarer og glade gæster
– God løn efter kvalifikationer
– Privat sundhedsforsikring
– Pension
– Medarbejderrabat hos os og vores 2 søstre Anarki og Mêlée
– Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglig stolthed, grin og en ekstra portion sauce
Lyder det som dig? Så send en ansøgning og dit CV til niels@bistropaulee.dk
Vi indkalder løbende til samtaler – og glæder os til at høre fra dig.